Bills Bar

The Lost Distillery Company Lossit

Den mest kraftige, af alle syv whiskyer fra The Lost Distillery Company.


Type: Whisky

Land: Ayrshire, Skotland

Flaskestørrelse: 70 cl.

Alkoholprocent: 43 %

Alder: NV

 

 

 

Logo Sort Baggrund
550,00 kr.

Denne whisky er en af husets stolte perler. Den blev guldmedalje vinder i 2017, og fik prisen ”Verdens bedste blandede malt Scotch” med 93,1 point ved International Whisky Competition (IWC). I 2016 vandt den en MASTER-medalje ved Scotch Whisky Masters, og fik en finalistmedalje for "Bedste nye udgivelser" i IWC.

 

Whiskyen er et ægteskab mellem flere aldrede single malt whiskyer, lavet på 100% single malt. Der er ikke tilsat ekstra farve, og den er ikke kølefiltreret. Lossit er en moderne fortolkning af det legendariske Lossit Distillery.

 

115997580 3130512907025498 8108097916125869965 N

 

Lossit Distillery blev grundlagt i 1817 af landmanden Malcolm McNeill. Det blev den største producent af whisky på Islay i branchens formative år. Lossit blev en del af transformationen af Islays ry, fra en forpost for smuglere, til et førende område i whiskyindustrien.

 

Øen havde nemlig alt hvad en whiskyproduktion skulle bruge: vand, tørv og plads. Det var afsondret, så gårddestilleriet Lossit havde også egen bygproduktion. McNeills gode resultater som destillatør, stammer altså fra hans succes som landmand. En vellykket høst betød overskydende byg til rådighed til destillation.

 

Lossit

 

Lossit var det længst overlevende og mest succesrige af Islays gårdsdestillerier, men mellem 1835 og 1844 lukkede 61 destillerier i Skotland og Lossit var en af ​​dem. Malcolm McNeills svigersøn og arving, Charles McNeill, viste større interesse for landbrug end for destilleri, så sagen var afgjort, da bosiddende gauger Alex Mathieson forlod øen.

 

Lossit var altså ikke død, men det var slutningen på sin æra som gårdsdestilleri. 


Historie

 

Skala over whiskyerne fra let til kraftig.

 

Ved alle Whisky fra Lost Distillery står der "NV" ved alder, hvilket betyder Non Vintage. Når alderen står betegnet som non vintage, er det fordi de færreste whiskyer er årgangs bestemt, og da vi ikke har en helt præcis årgangs betegnelse, mener vi det er bedre slet ikke at skrive noget. Vi opfordrer blot alle til at smage alle whiskyerne i denne unikke serie.

 

                            

 

Whisky er en stor del af Skotlands kulturarv, men næsten halvdelen af ​​landets destillerier er nu lukkede og er dermed blevet Lost Distilleries. Dette har The Lost Distilleries Company sat sig for at lave om på. Deres mål er at beskytte og genskabe Skotlands stolte whisky kulturarv.


Det tager mange års løbende forskning at forstå de gamle destilleriers liv og hvordan hver malttype har udviklet sig gennem århundrederne. Arkivister i firmaet har til opgave at gennemgå og forstå de destilleriarbejdere, som grundlagde de første destillerier, for på den måde at definere hver enkelte unikke whisky og dens historie helt fra starten.

 

Gennem balance mellem videnskab og kunst, bliver whiskyen fra forskellige regioner bragt tilbage til livet, helt tro mod sine rødder. Med den oprindelige whiskykarakter defineret, begynder de omhyggeligt at puste liv tilbage i de historiske dråber gennem kunsten at blande aldret single malt.

 

The Lost Distillery Company holder til på det smukke Dumfries House Estate som stod færdig i 1759. Det er på denne fantastiske 2.000 hektar store ejendom, hvor det store internationale team arbejder samme om at lave skræddersyede whisky, som holder liv i landets whisky historie.

Det er en kæmpe opgave, som også skaber en enorm ærefrygt. Men som de selv siger "det er vores pligt og vores ansvar". Deres store dedikation har giver pote og deres produkter har gentagne gange vundet priser i flere prestigefyldte konkurrencer.

 

 

 

Dumfries House Estate ligger syd for Glasgow, men whiskiyerne er inspireret af forskellige regioner, over hele landet, med stor historisk whiskyproduktion. Hver flaske er således defineret og dedikeret til et område. De spænder over hele skalaen så alle typer er repræsenteret og så alle kan være med. 

 

                 

 

Så sæt dig ned, skænk dig selv et glas historie og bare nyd rejsen.