Menu






Loading...
Bills Bar

Dalva Tawny Port

Elegant sødme og klassisk portugisisk charme! Dalva Tawny Port.


Type: Portvin 

Land: Portugal

Flaskestørrelse: 75 cl.

Alkoholprocent: 19 %

Dalva Port Logo Kopier
150,00 kr.

Dalva Tawny Port er en forførende og velafbalanceret portvin, der kombinerer sødme, dybde og finesse. Fremstillet på druen Touriga Nacional og lagret på egetræsfade, udvikler denne vin en kompleks smagsprofil, der gør den ideel både som ledsager til desserter og som et nydelsesfuldt glas i sig selv.

I næsen møder du en indbydende duft af valnød, karamel og mandel. Smagen byder på noter af blommer, chokolade, honning og en behagelig sødme, der balanceres af vinens elegante struktur. Den lange eftersmag efterlader et indtryk af nøddeagtige aromaer og en subtil kompleksitet.

Dalva Tawny Port er særligt velegnet til bløde oste, frugttærter, chokolade, nødder og frugtige desserter. Den kan også nydes som en del af en cocktail eller blot som et glas for sig selv. Server den afkølet ved 8-10 grader i et portvinsglas eller hvidvinsglas for at fremhæve dens nuancer.

Kvalitet og tradition skinner igennem i denne Tawny Port, der leverer en oplevelse af høj klasse til en overkommelig pris.


Historie

Dalva er et gammelt traditionsbundet portvinshus grundlagt i 1862. Indtil 1920’erne, da brasilianske C. Da. Silva opkøbte huset gennem sin kones familie, havde huset gået under andet navn og havde primært solgt deres portvine i Portugal. Men med Da Silva i front begyndte huset at eksportere til både Brasilien og Nordamerika, og sidenhen også Asien og Europa. Produktionen af portvine hos Dalva tog i starten af 1970’erne en kovending. Hidtil havde man opkøbt ulagret vin fra andre producenter, som man lagrede og flaskede.

Men i løbet af det næste årti begyndte Dalva at dyrke egne druer, byggede vineriet direkte på Quintaen og satsede i det hele taget benhårdt på at hæve kvaliteten. Dette gav i særdeleshed pote allerede i 1978, hvor huset producerede sin første “hjemmedyrkede” vintage port.

Dalva er nu et højt respekteret portvinshus, hvor man især har specialiseret sig i tawnies og hvide ports.

Dalva har været igennem en fantastisk proces over de sidste mange år. Deres portvine er kun blevet bedre og bedre – samtidig har de et fantastisk lager af tawnies og hvide ports fra det sidste århundrede. Husets erklærede ambition er at tilhøre superligaen i Porto og de senere årtier har vist, at dette mål rykker tættere og tættere på, mens priserne (bl.a. takket være en skrantende portugisisk økonomi) holdes på et minimum.

Dalva er kort sagt et uforfalsket best buy-hus i dag.