Bills Bar
Sprit & Co Logo B (1)

Efter at have arbejdet ”bag disken” hos en vin- og spiritushandler nogle år, kunne Oscar og Morten se behovet for at samle et sortiment af spiritus ét sted. Kunden kunne derved slippe for at gå i flere forskellige specialbutikker for at få de ønskede varer. Så i 2006 startede de Sprit & Co. med et ønske om altid at kunne levere de varer, kunden efterspurgte.

 

På den måde ville de være med til at øge niveauet og kvaliteten generelt og give den spirende cocktailbranche mere opmærksomhed. Sprit & Co. appellerede i begyndelsen til cocktailbranchen, som dengang kun var en niche, men også en niche i vækst. Da branchen voksede, nåede de også bredere ud og begyndte at sælge til butikker. De blev importører for udenlandske leverandører, som kunne levere paller med blandet spiritus. På den måde lykkedes det dem at tilfredsstille kundens behov for at købe forskellig slags spiritus gennem én leverandør.

 

De har siden udvidet sortimentet med brands, de selv importerer. På den måde har de fx introduceret danskerne for Diplomático rom samt Geranium Gin og gjort dem til de stærke mærker, de er i dag. Initiativet blev en succes, og de er stadig i vækst. Siden 2013 er vi gået fra at have 5 ansatte til mere end 20, og de har ugentligt kontakt til omkring 200 kunder. I 2020 ønskede Morten at kaste sig over nye projekter og Oscar er derfor eneejer af virksomheden i dag.

 

Der er kommet større konkurrence på markedet, men de er stadig unikke, fordi de også fungerer som grossister for andre spiritusimportører, så deres kunder kan handle alt spiritus ét sted. De er med til at præge branchen og har en ambition om at være med helt fremme, når nye tendenser viser sig. Fra dag ét har det været vigtigt for dem både at sikre et stort sortiment og holde et højt serviceniveau.