Stauning Whisky er grundlagt i 2005 af ni danske whiskyentusiaster og er dermed Danmarks ældste whiskydestilleri. Whiskydestilleriet ligger i Stauning ved Skjern i Vestjylland.
Stauning Whisky bliver lavet på lokale produkter og lagres minimum tre år på egetræsfade.
Nyd Stauning Whisky rent, med is eller udforsk nye smagsoplevelser med en klassisk cocktail.
Type: Whisky
Land: Danmark
Flaskestørrelse: 70 cl.
Alkoholprocent: 40,5 %
Mød Stauning Høst, det nyeste medlem af Stauning Whisky-familien. Denne ekstraordinære, velafbalancerede whisky er resultatet af en perfekt kombination af maltet rug og single malt whisky. Med noter af vanilje, citrus, honning, karamel, æble og røde bær, tilbyder Stauning Double Malt en blød og afbalanceret smagsprofil, der vil appellere til både entusiaster og nybegyndere i whiskyens verden. Nyd den ren, på is, eller som en dansk twist i din yndlings whiskycocktail. Modnet på destilleriet i en blanding af nye egetræs- og bourbonfade, garanterer Stauning Høst enestående kvalitet.
VESTKYSTENS WHISKY-PIONERER
Hedeland, tørvemoser og klitter så langt øjet rækker
I en afsidesliggende landsby ved den jyske vestkyst, startede ni venner (en læge, en kok, en slagter, en lærer, en helikopterpilot og fire ingeniører) med to små pot stills i et nedlagt slagteri.
Grundlæggerne af Stauning Whisky havde ikke meget at gøre godt med, da de startede op i 2005. Mindst af alt, nogen som helst viden om, hvordan man brygger whisky. Men de havde en fælles passion, nysgerrighed og lyst til at eksperimentere og skabe.
Og så havde de landskabet omkring dem: vinden, havet, markerne, lyngen og tørvemoserne. Og noget af Danmarks reneste vand. Hvad mere kan du ønske dig?
Hellere have lidt for lidt end alt for meget
Med så godt som ingen midler til rådighed, var de ni venner tvunget til at finde egne veje til at indfri deres vision: en 100% dansk terroir-whisky, der ville kunne måle sig med de fineste i verden.
“Vi var nødt til at fremstille vores whisky med det, som voksede omkring os,” fortæller Lasse, en af grundlæggerne. “Det samme princip gjorde sig gældende for maskineriet. Vi brugte og tilrettede det, som lå omkring os. Vi så, hvordan vi bedst kunne efterligne et almindeligt destilleri og så forfinede vi det.”
Som sagt, som gjort. Byg fik de fra en lokal landmand. Maltningen blev udført på slagteriets flisegulv. Og tørven til at ryge og tørre kornet hentede de på et nærliggende frilandsmuseum. Det maltede korn blev kværnet i en gammel kødhakker.
Og så endelig, en sen nattetime i august 2006, dryppede de første dråber fra anden destillation ud af hanen. “Vi følte os som pionerer på vej mod ukendt land,” fortæller Alex, en anden af grundlæggerne.