Menu






Loading...
Bills Bar

Dalva Colheita White 2011

Enkeltsårs hvid portvin lagret siden høsten 2011. Kompleks og moden med noter af honning, tørret frugt og ristet nød. Sjælden og karakterfuld.


Type: Portvin 

Land: Portugal

Flaskestørrelse: 75 cl.

Alkoholprocent: 20 %

Dalva Port Logo Kopier
Årgangen er desværre udsolgt. Imens vi alle venter på næste årgang, er du er meget velkommen til at ringe til os, så kan vi hjælpe dig med at finde en tilsvarende vare. 40 17 93 60

Ravfarvet supervin fra det fantastiske portvinsår 2011. José Manuel Sousa Soares har tryllet en bombe af konfiteret mandarin, bittermandel og frisk fyrreharpiks frem, der selv med ti år på bagen har en forrygende friskhed. Genial til desserter med æble eller karamel, men også til et stykke ost.


Historie

Dalva er et gammelt traditionsbundet portvinshus grundlagt i 1862. Indtil 1920’erne, da brasilianske C. Da. Silva opkøbte huset gennem sin kones familie, havde huset gået under andet navn og havde primært solgt deres portvine i Portugal. Men med Da Silva i front begyndte huset at eksportere til både Brasilien og Nordamerika, og sidenhen også Asien og Europa. Produktionen af portvine hos Dalva tog i starten af 1970’erne en kovending. Hidtil havde man opkøbt ulagret vin fra andre producenter, som man lagrede og flaskede.

Men i løbet af det næste årti begyndte Dalva at dyrke egne druer, byggede vineriet direkte på Quintaen og satsede i det hele taget benhårdt på at hæve kvaliteten. Dette gav i særdeleshed pote allerede i 1978, hvor huset producerede sin første “hjemmedyrkede” vintage port.

Dalva er nu et højt respekteret portvinshus, hvor man især har specialiseret sig i tawnies og hvide ports.

Dalva har været igennem en fantastisk proces over de sidste mange år. Deres portvine er kun blevet bedre og bedre – samtidig har de et fantastisk lager af tawnies og hvide ports fra det sidste århundrede. Husets erklærede ambition er at tilhøre superligaen i Porto og de senere årtier har vist, at dette mål rykker tættere og tættere på, mens priserne (bl.a. takket være en skrantende portugisisk økonomi) holdes på et minimum.

Dalva er kort sagt et uforfalsket best buy-hus i dag.