Menu
Loading...
Loading...
Bills Bar

Bodegas Hidalgo La Gitana Fino "Heredad de Hidalgo"

Sherry er det uopdagede land. La Gitana-huset laver både knastørre og mildt søde, men aldeles sofistikerede sherryer i en dusin smægtende inkarnationer.


Type: Sherry

Land: Jerez, Sydspanien

Flaskestørrelse: 75 cl.

Alkoholprocent: 15 %

Hidalgolagitana Logo B
Bodegas Hidalgo La Gitana Fino Heredad De Hidalgo
999,00 kr.

Skal man drikke sherry hver dag? Fino er Javier Hidalgos måde at sige ’ja, selvfølgelig’ på.

En fino lavet af palominodruer, gæret under et lag af Jerez’ særlige gærkultur – flor – der giver salt, friske hasselnødder og lutrende syre til den lysgrønskinnende vin. Kvæde og sprødt æble og utrolig lethed.

IMG 7592

Historie

La Gitana-huset laver både knastørre og mildt søde, men aldeles sofistikerede sherryer i en dusin smægtende inkarnationer. Alle står på skuldrene af et kvart årtusinds (!) erfaring på vingården Hidalgo La Gitana og en endnu længere 
tradition i området omkring byen Jerez.

Oldgamle kældre og de (aller)bedste druer fra de bedste marker er blændende udgangspunkter for den vilde forvandling til nogle af verdens allerstørste 
hedvine, der sker i Hidalgos kældre.

Geografisk er vi i sydspanske Sanlúcar de Barrameda, ikke langt fra Cádiz – og byens specialitet er den salte, havvindslagrede lyse manzanilla-sherry, 
der sammen med et par gode ansjoser, lidt mandler og en oliven er 
Paradis i et glas.